|
Du lærer ikke nok hvis du i nogle af køretimerne kører rundt på en lille mc. Det er selvfølgelig OK at du kører rundt på en lille mc de første par minutter på manøvrebanen, for lige at prøve det. Men hvis du kun har kørt på lille mc på manøvrebanen, bliver det meget ubehageligt at komme op på en stor maskine senere på vejen. De store motorcykler vejer mellem 50 og 100 kg. Mere end de små.
Hvis du køber en stor mc når du har fået kørekortet, skal du, på det tidspunkt, have rutine i at køre på en stor mc. Hvis du vælter med den, eller bare taber den, pga. manglende rutine, så har det været meget dyrt, at spare penge.
Jeg kører sjældent med mere end 2 motorcykler foran mig, ad gangen. 3 motorcykler foran gennem byen er ofte dårlig undervisning, medmindre man vælger ruter, hvor man primært kører ligeud – og så er spørgsmålet, hvor meget lærer du af det?
- Ønsker du at have teori sammen med bilelever der tager kørekort, eller ønsker du at være på et rent mc teorihold?
- Ønsker du at have muligheden for at vælge mellem flere køreskolemotorcykler, for at prøve hvilken mc du bedst kan lide at køre på?
- Ønsker du en undervisning der er planlagt fra starten af?
- Ønsker du, at du i køretimerne kører med den samme kørelærer, så du, og han, ved hvor langt du er kommet?
- Ønsker en køreskole der stiller jakke, hjelm, rygbeskytter, støvler, mc bukser og handsker til din rådighed?
- Ønsker du en erfaren kørelærer med 15 års erfaring på 2 hjul?
Det at jeg selv har haft over 30 motorcykler gør også at jeg måske kan råde dig lidt, hvis du er ved at købe motorcykel. |